Glutenfri Brød og Boller: Vores bedste opskrifter

Er du på udkig efter gode og lækre opskrifter til glutenfri brød og boller, så er du kommet frem til det helt rigtige indlæg. I dette indlæg har vi nemlig samlet alle vores bedste opskrifter på glutenfri brød og boller. Så du nemt kan få overblikket over vores opskrifter og vælge dem ud, som du synes lyder bedst.

1. Glutenfri Havre Brød

Glutenfri havrebrød - Færdigbagt

Vores glutenfri havrebrød er en af vores allerbedste og mest populære glutenfri brød. Brødet er lækkert, luftigt og dejligt svampet indeni, og har samtidig en sprød skorpe. Brødet falder helt sikkert i god jord hos alle, men kræver også lidt tid og energi i køkkenet.

Bagetid: 45 min i køkkenet, 5 timers hævetid.

Se opskriften her

2. Glutenfri Quinoa Boller

Glutenfri quinoaboller

Er du på udkig efter lækre glutenfri boller? Så er vores glutenfri quinoaboller et rigtigt godt bud. Bollerne er lette og luftige, og du vil slet ikke tænke over, at de ikke indeholder gluten.

Bagetid: 45 min i køkkenet, hæver natten over

Se opskriften her

3. Glutenfri Burgerboller

Glutenfri burgerboller

Disse glutenfri burgerboller smager fantastisk, og giver dig mulighed for at lave virkelig lækre kvalitetsburgere. Bollerne kan også bruges som sandwichboller eller lignende.

Bagetid: 45 min i køkkenet, 4 timers hævetid

Se opskriften her

4. Glutenfri Rugbrød

Færdiglavet glutenfri rugbrød

Et lækkert og nærende glutenfri rug brød, som indeholder masser af fuldkorn og fibre. Rugbrødet kan bruges som en vigtig kilde til at få fibre i kosten.

Bagetid: 25 min i køkkenet, 2 timers hævetid

Se opskriften her

5. Glutenfri Græskar Boller

De færdigbagte glutenfri græskarboller

Super lækre glutenfri græskarboller. Bollerne er nemme at lave, men skal som meget glutenfri bagværk hæve længe. Resultatet er til gengæld også nogle sprøde og dejlige glutenfri boller.

Bagetid: 45 min i køkkenet, hæver natten over

Se opskriften her

6. Glutenfri Toast brød

Færdiglavet glutenfri toastbrød

Savner du de simple og nemme toastbrød. Så er denne opskrift perfekt. Denne opskrift giver et glutenfri toast brød, som smager dejligt, og minder meget om klassiske fuldkornstoastbrød.

Bagetid: 30 min i køkkenet, 2 timers hævetid

Se opskriften her

7. Glutenfri Scones med Chokolade

Glutenfri scones med chokolade

Vil man have en lidt sød og dessertagtig bolle, så er disse glutenfri scones perfekte. Opskriften er utrolig nem og lige til, og de glutenfri scones er hurtigt klar og smager fantastisk.

Bagetid: 30 min i køkkenet, ingen hævetid

Se opskriften her

8. Stenalderbrød med Hampefrø

Det færdigbagte glutenfri stenalderbrød med hampefrø

Stenalderbrød er naturligt glutenfri, og så er det hurtigt og nemt at lave. I denne udgave med hampefrø får du et rigtig lækkert og mættende brød, som kan laves på ingen tid.

Bagetid: 25 min i køkkenet, ingen hævetid

Se opskriften her

9. Glutenfri Havreboller

De færdigbagte glutenfri havreboller

Sunde, mættende og lækre glutenfri havreboller! Disse havreboller minder lidt om klassiske grovboller, og har en dejlig og luftig konsistens. Bollerne skal hæve natten over, men giver altså også et godt resultat.

Bagetid: 45 min i køkkenet, hæver natten over

Se opskriften her

Nyere opskrifter omfatter

Glutenfri Hirsebrød

Glutenfri Brød med havre, ris og boghvede

Glutenfri Boller med Boghvedekerner

Glutenfri Brød og Boller – Kan være en vanskelig opgave

Har du selv prøvet kræfter med den glutenfri bagning, ved du nok alt for godt, at det kan være en vanskelig opgave, som kan volde problemer. Glutenfri bagværk som brød og boller opfører sig nemlig på mange måder anderledes end traditionelt bagværk. Dette skyldes primært, at gluten faktisk spiller en væsentlig rolle i normalt bagværk med hvedemel. Det er nemlig lige netop gluten, som danner struktur og luftighed i et normalt brød. Ved bagning dannes der nemlig en glutenskelet, som sikrer en klar skorpe med et lækkert og luftig brød indeni.

At erstatte gluten er derfor ikke helt så lige til, som man måske skulle tro. Men bare rolig, det kan sagtens lade sig gøre. Der findes nemlig andre fødevarer, som kan skabe den samme struktur i glutenfri brød og bagværk. Vi benytter os primært af loppefrøskaller eller husk til at skabe struktur i vores opskrifter på glutenfri brød og boller.

Når man først har knækket koden til glutenfri bagning, så vil man opdage, at det meste kan lade sig gøre at lave i en glutenfri udgave. Og lækkert brød og boller er ikke noget, som man blot skal se andre spise. Fælles for næsten alle vores glutenfri opskrifter er dog, at fremgangsmåde og metoderne er væsentligt anderledes fra traditionelle brød- og bolleopskrifter. Man kan derfor føle at man bevæger sig på helt ny grund. Men med vores opskrifter går du ikke galt i byen, og du får derimod noget lækkert bagværk, som alle vil nyde. God fornøjelse med projektet!

Tilføj en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.