Glutenfri Boller med Boghvedekerner

Glutenfri Boller med Boghvedekerner

12. august 2021 0 Af Nulgluten

Disse lækre glutenfri boller med boghvedekerner blev lavet til en tur, hvor der skulle være boller til alle. Det blev til 36 stk, og bollerne blev virkelig gode. I opskriften nedenfor har vi skaleret ned, så opskriften passer til 9 glutenfri boller med boghvedekerner, som kan være på en enkelt bradepande.

Som altid anbefaler vi brug af en bagesten (f.eks. DENNE) når man bager glutenfri boller. Og en 20X20 cm skål som DENNE er også en fordel. Man kan dog godt klare sig uden og komme igennem opskriften med hvad man nu har liggende. God fornøjelse!

Ingredienser – Glutenfri Boller med Boghvedekerner (9 stk)

  • 40g hele boghvedekerner (fås f.eks. HER)
  • 200g glutenfri havremel (fås f.eks. HER)
  • 200g rismel (fås f.eks. HER)
  • 50g hirsemel (fås f.eks. HER)
  • 30g kartoffelmel (fås f.eks. HER)
  • 6,5 dl vand
  • 10g sukker
  • 10g salt
  • 10g gær
  • 18g loppefrøskaller/husk (fås f.eks. HER)
  • Glutenfri havregryn til drys (fås f.eks. HER)

Kog boghvedekerner møre i 20 minutter. Start med at finde en passende skål til hævning (ca 20X20cm) med høj kant minimum 6 cm. For denne skål med film, som går udover kanterne på skålen. Bland alle 4 meltyper samt boghvedekerner sammen i en skål, så det er klar. Pisk sukker, salt og gær ud i vandet. Tilsæt loppefrøskaller, og pisk i 10 sekunder. Tilsæt straks efter melblandingen, og pisk i et par minutter til dejen er jævn og uden klumper. Fordel dejen i skålen til hævning, og glat dejen ud. Drys med havregryn, som trykkes meget let ind i dejen. Lad nu dejen hæve 1 time ved stuetemperatur. Dejen sættes herefter i køleskabet med låg på, og står natten over (eller minimum 3 timer).

Tag dejen ud af køleskabet. Tænd ovnen med en bageplade eller gerne bagesten midt i ovnen, og sæt ovnen på varmluft ved maksimal varme. Løft forsigtigt dejen op af skålen ved at tage fat i filmen. Skær nu med en skarp kniv dejen i 9 passende stykker, som skal blive til boller. Sæt bollerne på et stykke bagepapir. Når ovnen er varm sættes bagepapiret direkte ind på den varme bageplade. Bag ved maksimal varme i 10 minutter. Skru herefter ned til 250oC, og bag de glutenfri boller med boghvedekerner i yderligere ca. 15 minutter til de er færdige. De skal føles lette og luftige, når man løfter dem. Lad bollerne køle af på en rist, inden de serveres.

Glutenfri boller med boghvedekerner
Færdige glutenfri boller med boghvedekerner

Se også

Glutenfri Bagning: De 5 mest uundværlige stykker udstyr

Havremel: Lav dit eget