Lav dit eget Rismel

Lav dit eget Rismel

13. februar 2019 10 Af Nulgluten

Rismel er en af de mest udbredte glutenfri meltyper, og bliver i høj grad benyttet til glutenfri bagning. Men hvad mange ikke ved, er at man faktisk kan male sit eget rismel relativt nemt.

Vi har tidligere her på nulgluten.dk fortalt, hvordan man kan selv kan lave mandelmel, havremel og hirsemel, og nu vil vi så gennemgå rismel. Rismel er lidt mere besværligt at lave, men det kan sagtens lade sig gøre med den rette tilgang og viden!

Rismel – En udbredt meltype

Rismel er nok sammen med havremel den meltype, som vi bruger oftest til glutenfri bagning og madlavning. Rismel har et højt stivelsesindhold, og er også vandabsorberende, hvilket betyder, at det er med til at gøre bagværk let og luftigt. Disse egenskaber er vigtige både i det søde og det salte køkken, og rismel anvendes derfor i høj grad til både brød, kager og andet bagværk. Vi bruger bl.a. rismel i vores glutenfri burgerboller, i vores glutenfri havrebrød, i vores glutenfri scones med chokolade og i en del andre opskrifter. Generelt bruges rismel meget i bageopskrifter, hvor det blandes sammen med andre lidt mere markante meltyper.

Man kan f.eks. købe rismel HER eller fuldkornsrismel HER. Men det er altså også muligt at male sit eget, hvilket vi vil gennemgå nu.

Maling af rismel

For at male sit eget rismel skal man bruge ris og en kaffekværn eller evt. en kornkværn. Her kan flere forskellige ristyper benyttes afhængigt af hvilken type mel, man ønsker at lave. Ønsker du at lave almindeligt rismel, skal du bruge helt almindelige basmatiris. Ønsker du at lave fuldkornsrismel, skal du i stedet bruge brune ris.

Det skal du gøre:

Hæld den ønskede mængde ris op i kaffekværnen eller kornkværnen, og kværn indtil risene er blevet til fintmalet mel.

Risene skal ikke forkoges eller noget. De skal bare tages direkte fra posen. Har du en god kaffekværn eller kornmølle bliver melet ligeså fintmalet som almindelig mel fra supermarkedet. Og så smager det langt bedre, og er væsentligt billigere. Husk at indstille din kaffekværn på den fineste malingsgrad for at få det bedste resultat. Rismelet kan bruges med det samme, og kan holde sig nogle måneder i plastikpose eller anden lufttæt beholder.

Sådan laver du dit eget glutenfri rismel
Hjemmelavet rismel

Kaffekværn og Kornmølle

Til nogle meltyper kan man nøjes med en god blender, når man skal lave dem selv. Det kan man imidlertid ikke, når man laver rismel. Her bliver man altså nødt til at få fat på en kaffekværn eller evt. kornkværn, som er væsentligt mere kraftfulde og har en hurtigere omrøring en normale blendere.

Hvis du anskaffer dig en kornkværn. Så kan du uden problemer lave ALT dit mel selv. Og jeg mener ALT. En kornkværn er nemlig lavet til at man kan male sit eget mel derhjemme. De er virkelig effektive, og du kan spare mange penge i længden, hvis du maler alt dit mel selv. Og så smager det altså også langt bedre, når man bruger friskmalet mel i sit bagværk. Det kan dog være ret dyrt at anskaffe sig en kornkværn. Men er du interesseret i en, kan du se en rigtig god kornkværn ved at klikke på knappen nedenfor.

En kornkværn kan dog være lidt overdrevet at anskaffe sig, hvis man ikke bager så ofte. I stedet kan en helt almindelig kaffekværn sagtens bruges til at male langt de fleste glutenfrie meltyper selv. De helt billige kaffekværne er dog ikke helt kraftfulde nok til at kværne meltyper som f.eks. rismel. Man bliver derfor nødt til at anskaffe sig en lidt bedre og mere avanceret kaffekværn. Men de kan altså også fås til helt fornuftige priser. Se bl.a. nedenfor en god og velfungerende kaffekværn.

Er du til den gyldne middelvej, kan du også vælge at investere i en af de mere kraftfulde kaffekværne. En kaffekværn som den nedenfor har næsten ligeså meget power som en kornkværn, og vil i mange sammenhænge fungere perfekt, når man vil male sit eget mel. Kaffekværnen har også en stor kapacitet på hele 350g af gangen, og så har den 40 malingsgrader. Det går derfor utroligt nemt og hurtigt at male sit eget rismel med en kaffekværn som denne.

Husk at indstille din kaffekværn til en relativ fin malingsgrad for at få fintmalet rismel.


Det var vores gennemgang af, hvordan man laver sit eget rismel. Har du spørgsmål er du velkommen til at smide en kommentar.

Se også

Glutenfri Lasagneplader – De bedste slags

Glutenfri Nudler: Her kan du finde dem