Cøliaki: Fakta og gennemgang af den kroniske sygdom

Sygdommen cøliaki vender op og ned på manges hverdag. For dem som rammes af sygdommen, betyder det en livslang ændring af kost og vaner. Men hvad er det egentlig der sker, når man rammes af cøliaki, og hvilke konsekvenser har det. Få her et overblik og en gennemgang af sygdommen cøliaki, så du hurtigt får styr på, hvad der er op og ned på det hele.

Introduktion: Hvad er cøliaki for noget?

Cøliaki også kendt som glutenallergi eller glutenintolerance er en sygdom som betyder, at man ikke kan tåle gluten. Sygdommen er kronisk, hvilket vil sige at man lider af sygdommen resten af livet. Hvis man er ramt af cøliaki, mangler man enzymet til at nedbryde proteinet gluten, som findes i kornsorterne hvede, rug og byg.

Når man indtager gluten, vil kroppen derfor ikke kunne nedbryde dette protein. I stedet vil gluten lægge i tarmene og forstyrre fordøjelse og optagelse af næringsstoffer, og på sigt vil man få et enormt vitamin- og mineralmangel, hvis man fortsætter med at indtage gluten.

Der findes intet medicin til at hjælpe på denne tilstand. Så den eneste kur på sygdommen er en livslang glutenfri diæt.

Det kan være svært, som nyopdaget med cøliaki, at holde styr på det hele, og vide hvad der er gluten i, da gluten findes i rigtig mange fødevarer. Se evt. vores guide Hvad er der gluten i? Bogen Amalies glutenfrie verden kan også anbefales, hvis man er ny i den glutenfri verden. Det er en børnevenlig bog udviklet i samarbejde med Dansk Cøliaki Forening, som på en sjov og god måde gennemgår de væsentligste udfordringer ved at leve med cøliaki. Find f.eks. bogen HER.

Nogle af de mest almindelige glutenholdige produkter er brød, pasta, mel, kager, øl, nudler, kiks, rugbrød osv. Lider man af cøliaki må man ikke spise disse ting. De kan dog alle fås i en glutenfri udgave, enten hvis man bager selv, eller hvis man ved, hvor man skal købe det. Se f.eks. vores glutenfrie opskrifter eller vores side om glutenfrie webshops.

Selve Sygdommen Cøliaki

Sygdommen cøliaki er egentlig betegnelsen for den tilstand, der opstår i tyndtarmen, når man som cøliakiramt udsættes for gluten. Det er nemlig tyndtarmen, der tager størst skade, og bliver påvirket mest.

Tyndtarmens fimrehår har hos alle mennesker den funktion, at de skal optage vitaminer og mineraler fra den nedbrudte kost. Men når disse fimrehår bliver udsat for gluten, som ikke er nedbrudt, så går det helt galt!

Fimrehårene lægger sig nærmest ned, og hvor de tidligere stak ud fra tyndtarmens overflade, er overfladen nu næsten helt glat (se billedet nedenfor). Når fimrehårene lægger sig ned, er de slet ikke i stand til at optage den næring, som de normalt kan. Mange som lige har fået konstateret cøliaki oplever derfor også vitaminmangel.

Hvad er cøliaki? Illustration af tyndtarmen
Illustration af tyndtarmens fimrehår. Billedet er fra Sundhedsstyrelsens pjece om cøliaki.

Tyndtarmen reagerer på denne måde hver gang den udsættes for gluten. Så hvis man efter 2 års glutenfri diæt pludselig indtager gluten igen, vil tyndtarmen reagere på samme måde. Det er derfor vigtigt at bevare sin glutenfrie diæt for resten af livet.

Det er dog en overgang, hvor meget disse fimrehår lægger sig ned. Hvis man kun udsætter dem for lidt gluten, så vil de ikke blive lige så flade, som hvis man indtager meget gluten. Uanset hvad bliver de dog påvirket.

Cøliaki: Diagnose og symptomer

Det er forskelligt fra person til person, hvordan sygdommen kommer til udtryk, og hvad der sker, hvis man lider af cøliaki. Der er dog en række symptomer, som man kan opleve, hvis man lider af cøliaki. Det er dog langt fra alle, der oplever dem. Nogle af de hyppigste symptomer er følgende.

Symptomer på cøliaki: Mavesmerter, diarre, træthed, underernæring, hyppig og tynd afføring, vægttab, ledsmerter og oppustedhed.

Nogle oplever flere af disse symptomer i voldsom grad, mens andre næsten ikke mærker til nogle af dem. Det er meget individuelt, hvordan kroppen reagerer, og man kan ikke udelukkende ud fra symptomerne konkludere, om en person lider af cøliaki. Og det siger heller ikke umiddelbart noget om, hvor slemt tyndtarmen er påvirket.

Hvis du har mistanke om, at du lider af cøliaki, så skal du kontakte din læge, så du kan blive undersøgt. For at undersøge om en person lider af cøliaki, kan lægerne lave en af følgende tre undersøgelser for at se, hvad der er galt:

  1. Måling af bestemte antistoffer i blodet
  2. Biopsi af tyndtarmen ved en kikkertundersøgelse
  3. DNA-prøve

På nuværende tidspunkt siger man, at to af disse tre ting skal være foretaget og tyde på cøliaki, før man kan stille diagnosen cøliaki til patienten.

Her er det vigtigt, at være opmærksom på, at de to første undersøgelser uanset hvad kun kan tyde på cøliaki, hvis man spiser kost med gluten. Spiser man en glutenfri kost vil niveauet af antistoffer i blodet nemlig med tiden falde til det normale, og tyndtarmen vil ikke længere være påvirket.

Det er derfor vigtigt, at man ikke begynder sin glutenfrie kost, før man har fået foretaget undersøgelserne og stillet diagnosen.

Hvad er cøliaki? En læge undersøger en patient
Det er vigtigt, at man ikke begynder sin glutenfrie diæt, før man er blevet undersøgt for cøliaki.

Arvelighed

Alle mennesker kan rammes af cøliaki, lige fra børn til voksne. Man er ikke klar over, hvad der udløser cøliaki, og hvorfor nogle bliver ramt af den, mens andre ikke gør.

Når det er sagt, så er cøliaki også en arvelig sygdom, og der er væsentligt større risiko for at få cøliaki, hvis en person i familien lider af sygdommen.

Fakta: Hvis du lider af cøliaki, mener man, at der er ca. 10% risiko, for at en af dine nærmeste slægtninge (søskende, forældre, børn) også er eller bliver ramt af sygdommen.

Der er ikke rigtig noget, man kan gøre for at undgå, at f.eks ens børn bliver ramt af sygdommen, da det lægger i generne. Det er også svært at sige, hvad der udløser cøliaki. Nogle studier tyder på, at det kan være en fordel, hvis moren ikke indtager gluten, mens hun er gravid. Og derefter skal barnet langsomt vænne sig til at få gluten i kosten. Andre studier kan dog ikke bekræfte det, så det er svært at vide med sikkerhed.

Lidt nedbrydelse af gluten

Den opmærksomme læser har måske også tænkt over, hvad der bliver af den gluten, som man spiser før man får konstateret cøliaki, og før man er begyndt på sin glutenfrie diæt. For hvis man mangler enzymet til nedbrydelse af gluten, så vil man vel aldrig kunne nedbryde gluten. Og de fleste har jo spist gluten helt indtil det var sikkert, at de ikke kunne tåle det.

Svaret er sådan set simpelt nok:

Kroppen kan nemlig godt nedbryde gluten, selv uden enzymet, det tager bare rigtig meget længere tid. Så med tiden vil den gluten, som man indtager, blive nedbrudt uanset hvad, også når man lider af cøliaki. Enzymet til nedbrydelse af gluten fungerer nemlig som en såkaldt katalysator, der får nedbrydelsen til at gå markant hurtigere.

Men betyder det så, at jeg godt kan indtage lidt gluten uden problemer?

Nej, det gør det sådan set ikke. For når man lider af cøliaki, går nedbrydelsen af gluten nemlig så langsomt, at tyndtarmen altid vil blive påvirket af det.

Fakta: Man siger, at en gennemsnitlig person med cøliaki, kan indtage 10 milligram gluten om dagen, uden at tarmen bliver påvirket af det. Til sammenligning indeholder en skive rugbrød ca. 3 gram gluten. Det vil altså sige, at en skive rugbrød indeholder 300 gange mere gluten end man som cøliakiramt kan indtage på en hel dag.

Med andre ord:

Du skal ikke spekulere i at småspise lidt glutenholdige produkter en gang imellem, for det vil altså skade din krop. Også hvis det er i små mængder.

Andre former for glutenallergi

Det er ikke kun, hvis man lider af cøliaki, at man ikke kan tåle gluten. Der findes også egentlige glutenallergier og former for glutensensitivitet. Når udtrykkes glutenallergi bruges, er det ofte en samlet betegnelse for alle former for sygdomme, som betyder, at man ikke kan tåle gluten.

Ved egentlig glutenallergi får man en allergisk reaktion, som forekommer med det samme, når man indtager gluten. Derudover kan flere forskellige organer i kroppen være glutensensitive hos nogle personer, hvilket betyder at organerne reagerer negativt på gluten. Nogle personer er derfor også glutensensitive eller -intolerante på denne måde, selvom de ikke lider af cøliaki. Den almindeligste form for glutenintolerance/allergi er dog uanset hvad cøliaki.

Udover glutenallergier er der faktisk også andre sygdomme, som medfører, at man ikke kan spise gluten. Det er især visse tarmsygdomme, som colitis, crohn, ibs og lignende, som ikke er forårsaget af gluten, men som alle betyder, at man bør undgå gluten.

Der er derfor mange, som af den ene eller anden grund ikke kan tåle gluten. Og vi har alle brug for samme hjælp for at få en velfungerende hverdag. Alle er derfor velkomne her på nulgluten.dk. Og forhåbentlig kan du finde meget interessant og behjælpeligt indhold her på siden (se bl.a. vores seneste indlæg). Du kan evt. også se sundhedsstyrelsens pjece om cøliaki for at få mere information om, hvad sygdommen er for noget.

Cøliaki på verdensplan

Fakta: Ca. 1% af verdens befolkning lider af cøliaki, og i Danmark mener man, at mellem 0,5-1% af befolkningen er ramt af sygdommen.

Cøliaki er noget, som en lille del af befolkningen rammes af, men sygdommen findes til gengæld i alle verdenshjørner. Det betyder også, at hele verden ved hvad cøliaki er, og at det er muligt at få glutenfri produkter overalt i verden.

Så vær ikke nervøs for at tage ud at rejse. Langt de fleste steder er der nemlig gode forhold, for folk som ikke tåler gluten. I nogle lande er forholdene endda bedre end i Danmark.

Især indenfor EU kan du være sikker. I EU er man nemlig kommet frem til en række fælles regler angående glutenindhold i fødevarer, som gælder for alle EU’s lande. Det er nogle af disse regler, som jeg nu vil gennemgå.

Regler for fødevareprodukter mærket med “glutenfri” eller med “spor af gluten”

På alle fødevareprodukter skal det fremhæves i ingredienslisten på varedeklarationen, hvis produktet indeholder allergener, som f.eks. gluten. På den måde kan man tjekke om et fødevareprodukt indeholder gluten. Læs evt. mere om dette i vores guide Hvad er der gluten i?

Her vil vi fokusere på de specifikke regler for produkter mærket med “glutenfri” eller med “kan indeholde spor af gluten”. Disse regler er til for at gøre det nemmere for folk med cøliaki at finde ud af, hvad der er gluten i.

“Glutenfri”

Når man kigger på fødevareprodukter som specifikt er mærket “glutenfri”, så er reglerne rimelig klare her i Danmark.

For det første skal lignende produkter normalt indeholde gluten, hvis man skal have lov at mærke sit produkt “glutenfri”. Dvs. at man ikke kan skrive på f.eks. ris, at de er glutenfrie, da ris normalt aldrig indeholder gluten. Til gengæld må man gerne skrive på et glutenfri brød, at det er “glutenfri”, da brød normalt indeholder gluten.

Vær her opmærksom på, at der godt kan være fremhævet glutenholdige allergener i ingredienslisten, selvom produktet er glutenfrit. F.eks. tæller både havre og hvede, som et allergen. Så selv på en glutenfri havregryn er havre fremhævet i ingredienslisten. Det betyder dog ikke, at havregrynen indeholder gluten.

Det samme gælder for andre glutenfrie produkter, hvor der bruges glutenfri hvedestivelse, hvor gluten er vasket ud af hvedestivelsen. Hvede vil stå fremhævet som allergen i ingredienslisten, men hvis produktet er mærket “glutenfri”, så er det glutenfrit.

Fakta: For at et fødevareprodukt må mærkes “glutenfri” må det maksimalt have et indehold af gluten på 20 mg/kg. Dvs. at 1 kg af produktet maksimalt må indeholde 20 mg gluten. Mange af de glutenfrie produkter har dog et endnu mindre indhold af gluten end det.

I nogle EU-lande (det gælder især i Sydeuropa) har man endda valgt at skærpe EU’s fælles regler yderligere, så et produkt maksimalt må have et indhold af gluten på 10 mg/kg, før det må mærkes “glutenfri”.

“Spor af gluten”

Når det kommer til mærkningen “kan indeholde spor af gluten”, så gælder der for det første, at gluten ikke må indgå i produktets egentlige ingredienser. Indholdet af gluten skal derfor ske gennem kontaminering, hvor det overføres fra andre produkter. Det kan f.eks. ske, hvis der produceres et glutenholdigt produkt i samme maskiner.

Mærkningen med “kan indeholde spor af gluten” skal desuden først forekomme efter, at der er blevet gjort en stor indsats for at undgå kontaminering. Dvs. at virksomheden, som producerer produktet, skal mindske overførslen af gluten til produktet så meget som muligt.

Mærkningen er frivillig, og der er ikke nogle fastsatte krav for mængden af gluten, som et sådan produkt må indeholde. Der må dog ikke mærkes ukritisk med “kan indeholde spor af gluten” for at være på den sikre side. Man skal kunne måle, at kontaminering med gluten finder sted i en vis grad.

Så må jeg med cøliaki spise produkter med mærkningen “kan indeholde spor af gluten”?

Som udgangspunkt er svaret ja, det må du godt. Det er nemlig begrænset, hvor meget gluten et produkt kan indeholde udelukkende på grund af kontaminering og overførsel. Og virksomhederne er som sagt forpligtet til at mindske kontamineringen så meget som muligt.

Hvis du spiser rigtig meget af et produkt med denne mærkning, kan det dog godt være at du skal passe lidt på. Hvis du dagligt spiser sådan et produkt (især hvis det er store mængder), kan det nemlig godt være at du kommer til at indtage lidt mere gluten end din krop kan klare. Vær derfor opmærksom på det, hvis nogle af dine symptomer på cøliaki springer frem igen.

Tilskud til Cøliaki

I mange år har børn og voksne i Danmark kunne få tilskud, hvis de led af cøliaki. Det blev imidlertid lavet om i 2016. Her blev det besluttet, at voksne over 18 år ikke længere kunne få tilskud til sygdommen.

Forældre med børn, som er ramt af sygdommen, kan dog stadig få tilskud.

Derudover er det også muligt at få dækket sine omkostninger i forbindelse med cøliaki, hvis man samtidig lider af en anden sygdom, som er berettiget tilskud. Har man f.eks. diabetes, kan man derfor få et tilskud, som dækker både udgifter forbundet med diabetes og med cøliaki.

Se her, hvad Dansk Cøliaki Forening vurderer, at det koster i merudgifter for en person, der er på en glutenfri diæt.

Cøliaki og Ernæring

Når man begynder sin glutenfrie diæt, skal man være opmærksom på, at det kan give nogle ernæringsmæssige udfordringer. Man spiser nemlig anderledes, og der er derfor nogle ting, som man skal være opmærksom på.

Vitaminmangel

Som nævnt tidligere kan man opleve mangel på vitaminer og mineraler, når man lider af cøliaki. Det er bl.a. jern, kalk, zink, D-vitamin, folinsyre, B12- og K-vitamen, som kroppen kan have mangel af. Når man lige har fået konstateret cøliaki, mangler man ofte en eller flere af disse vitaminer eller mineraler.

Det er derfor vigtigt, at man får foretaget en blodprøve, hvor indholdet af de nævnte mineraler og vitaminer testes. Man kan aftale det med sin læge, for at få foretaget en sådan blodprøve. Herefter vil det fremgå, hvad man mangler, og man kan herefter købe kosttilskud, hvis det er nødvendigt.

Disse kosttilskud kan købes på apoteker, men kan også fås hos mange online netbutikker, som ofte har et større udvalg og bedre priser. Se bl.a. disse kalk og D-vitamin tabletter fra Mecindo.dk, som også forhandler kosttilskud for alle de andre nævnte vitaminer og mineraler. Eller se disse jerntabletter fra Helsebixen.dk, som også har et stort udvalg af kosttilskud. Se også Matas’ udvalg af kosttilskud her.

Hvad er kosttilskud?
Har du lige fået konstateret cøliaki? Så er det en god ide med kosttilskud.

Hvis du er i tvivl om, hvad du har brug for af kosttilskud, så spørg evt. din læge eller på apoteket.

Fuldkorn og fibre

Hvis man følger sin glutenfrie diæt og spiser varieret, burde man dog ikke på sigt opleve vitamin- eller mineralmangel. Men man skal til gengæld være opmærksom på, at det kan være svært at få nok næring og vitaminer, når man har en glutenfri kost.

Hvad man især skal have fokus på, når man lider af cøliaki, er at få fuldkorn og fibre ind i kosten. Det er nemlig fra mange af de ting, som indeholder gluten, at man normalt får fuldkorn og fibre fra som f.eks. rugbrød, brød, müsli og lignende.

Færdiglavede glutenfrie produkter er ofte baseret på stivelse og fortykningsmidler, og indeholder ikke meget fuldkorn og kostfibre. Det er derfor en god ide at bage selv (se vores opskrifter), hvis man vil være sikker på at få nok næring i kosten. Vi kan især anbefale vores glutenfri rugbrød, som er en virkelig god kilde til fuldkorn og næring. Spiser man dette brød dagligt får man alle de fuldkorn og fibre, som man har brug for.

Er du dog ikke så god i køkkenet, og vil hellere have nemme og hurtige løsninger. Så kan Proteinbaker anbefales, som laver sunde og virkelig lækre melblandinger, som blot skal tilsættes væske, og herefter kan bages. Se Proteinbakers udvalg lige HER.

Det er i hvert fald ikke godt, hvis man helt dropper at spise brød og rugbrød, fordi man ikke synes, at de glutenfrie udgaver smager godt. Og hvis man kun spiser færdiglavet brød fra supermarkeder, får man altså heller ikke meget næring.

Man må selvfølgelig godt spise de færdiglavede udgaver en gang imellem. Man skal bare passe på, at det ikke bliver en vane, at man får det dagligt. For det er altså ikke særlig sundt i længden. Se i stedet her vores mange lækre opskrifter på glutenfrie brød og boller, som smager virkeligt godt. Der er mange forskellige slags brød og boller, så der er noget for enhver smag. Og der er opskrifter for både nybegyndere og bageentusiaster, så der skulle gerne være noget for alle.


Det var det hele. Håber at du har fået styr på, hvad cøliaki er for noget.

Se også

Erstat hvedemel og brug gamle opskrifter

Glutenfri Pasta – De bedste alternativer

Tilføj en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *