Glutenfri Pasta – De bedste alternativer

Glutenfri Pasta – De bedste alternativer

20. januar 2019 0 Af Mie

Glutenfri pasta kan virkelig redde dagen. Pasta er nemlig en af vores favoritter i køkkenet, da det både er nemt at lave, smager fremragende og kan bruges i et utal af retter. Men desværre indeholder “normal” pasta gluten, da det er lavet af æg og hvedemel. Så når man lever glutenfrit, bliver man nødt til at undgå denne type pasta, og man bliver i stedet nødt til at anskaffe sig glutenfri pasta.

Heldigvis findes der dog masser af gode alternativer til hvedemelspasta, og der er derfor en del lækre varianter af glutenfri pasta på markedet. I dette indlæg gennemgår vi de forskellige typer af pasta uden gluten, og hvor du finder dem. Så du på den måde kan få et overblik over de bedste alternativer til alm. pasta.

Er du også interesseret i spaghetti og/eller nudler, så kan du evt. læse vores indlæg om glutenfri spaghetti og om glutenfri nudler.

Glutenfri Pasta af majsmel

Biogan Pasta Penne Glutenfri

Pasta, som kun er lavet af majsmel, minder meget om den normale hvedemelspasta, men er noget mere gullig i farven. Majsmelspastaen har en god konsistens med det rette bid, men med en mere sødlig smag end andet pasta. Majsmelspasta kan fås i mange supermarkeder og er relativt billige ift. andre glutenfri pastatyper. Til gengæld indeholder denne type pasta (ganske som glutenholdig pasta) rigtig meget kulhydrat og noget mindre protein end f.eks. glutenfri soyapasta, hvilket nærigsmæssigt ikke gør majsmelspastaen til det bedste valg.

Glutenfri Pasta af rismel

majs-ris-penne-gl-fri-doves-oe

Der findes flere typer af glutenfri pasta lavet af rismel. Typisk vil man finde en variant, som kun består af fuldkornsrismel eller varianter, hvor der både er rismel og majsmel i. Fordelen ved den første variant (kun med fuldkornrismel) er, at den nærigsmæssig er sundere end blandingsvarianterne, da den indeholder flere kostfibre. Fordelen ved at pastaen er lavet både af rismel og majsmel er dog, at pastaen så minder mere om en “normal” pasta ganske som majsmelspastaen gør.

Glutenfri Pasta af sojamel

Organisk sojabønne pasta

Dette er sand vinder, når det kommer til sundhed. Pasta lavet af sojamel indeholder rigtig meget protein og mange kostfibre, hvilket både er sundt og mættede. Til gengæld minder denne pastatype ikke så meget om pasta lavet af hvedemel – hverken i smag eller konsistens. Så hvis du bare er på udkig efter den glutenfri pastatype, som minder mest om almindelig glutenholdig pasta, er pasta lavet af sojamel nok ikke det rette valg. Leder du derimod efter et sundere og stadig aldeles lækkert alternativ til pasta, så er denne pastatype den helt rette.

Fuldkornspasta af brune ris

Glutenfri pasta af brune ris

Her fås et glutenfri bud på fuldkornspasta. Pastaen er lavet af brune ris, og smagen minder derfor også lidt om smagen af brune ris. Konsistensen er dog langt fra som brune ris, men minder i stedet meget om klassisk pasta. Og der er generelt godt med bid og smag i pastaen. Alt i alt er det et ganske god fuldkornspasta, som både er sund og mættende.

Pasta lavet af kikærter

Kikærtepasta

Denne glutenfri pasta er fremstillet af mel fra kikærter. Den er både sund og nærende, da den indeholder mindre fedt, og har et højt indhold af protein og fibre. Pastaen er hvid og brunlig og smager dejligt af kikærter. Pastaen smager rigtig godt, men har også en noget anden smag og konsistens end pasta kun lavet med hvedemel. Men et sund og alternativt bud på en glutenfri pasta.Denne glutenfri pasta er fremstillet af mel fra kikærter. Den er både sund og nærende, da den indeholder mindre fedt, og har et højt indhold af protein og fibre. Pastaen er hvid og brunlig og smager dejligt af kikærter. Pastaen smager rigtig godt, men har også en noget anden smag og konsistens end pasta kun lavet med hvedemel. Men et sund og alternativt bud på en glutenfri pasta.

Pasta lavet af grøntsager

Grøntsagspasta

Det billigste alternativ til glutenholdig pasta er pasta lavet af grøntsager. Dette kan varieres i det uendelig, men særligt squash, gulerødder og søde kartofler er gode at lave pasta af. Grøntsagspastaen smager selv sagt af den grøntsag man laver den af, så det er bare med at vælge, hvad bedst kan lide. Grøntsagspastaen kan sagtens laves med en kniv, men det går noget hurtigere med en spiralizer som denne. Har du lyst til at kaste dig ud at lave din egen grøntsagspasta, så se vores opskrift på Pasta Carbonara med grøntsagspasta af squash, gulerødder og gule beder her.

Se også

Glutenfri Rasp – 3 varianter

Opskrift: Glutenfri Burgerboller