De 5 bedste glutenfrie kogebøger

Når man skal starte på sit liv uden gluten og gerne vil bage selv, er det godt at søge inspiration og viden hos andre, som er mere erfarne på området. Det perfekte sted at starte er derfor kogebøger, hvor opskrifterne typisk er testet grundigt igennem for at sikre at resultatet er optimalt. Men desværre er ikke alle glutenfrie kogebøger lige gode. Her har vi samlet vores bud på de 5 bedste af slagsen!

1. Meyers Glutenfrie Bageskole

Vores foretrukne glutenfri kogebog

Denne bog har forandret hele vores måde at bage glutenfrit på! Der bruges simple ingredienser og resultatet er fantastisk. Alle kan være med til at bage de mange lækre brød, der findes i denne bog. Ofte skal man dog afsætte rimelig tid, da der bruges meget tid på brødets hævning. Men har man tid og synes man det er fantastisk at have bagt sit eget hirsebrød eller sine egen glutenfrie fødselsdagsboller, så er der ingen vej uden om denne kogebog. Der er i hvert ingen tvivl i vores sind. Det er vores absolutte favorit på markedet!

2. Den glutenfri kogebog

Den Glutenfri Kogebog

Dette var vores første glutenfri kogebog og den er et rigtig godt startsted. Der findes rigtig gode opskrifter på både glutenfri morgenmad, frokost og aftensmad. Denne kogebog er derfor en mere all-round kogebog. Opskrifterne er simple og kræver ikke lige så meget tid som dem i Meyers Glutenfri Bageskole. Til gengæld er brødopskrifterne ikke helt lige så gode. Men leder man efter inspiration til en generel glutenfri hverdag og ikke kun glutenfrie brødopskrifter, så er denne kogebog den rette.

3. Helt Uden Gluten

En glutenfri kogebog: Helt Uden Gluten

Helt Uden Gluten er den seneste glutenfrie kogebog, vi har fået fingrene i. Vi er særligt glade for alle de fantastiske glutenfrie kageopskrifter. Men der er også rigtig mange gode opskrifter på brød og boller, f.eks. er vi særligt glade for deres luftige og skønne boghvedeboller. Igen skal man dog være opmærksom på, at alt godt brød tager tid at bage fordi det skal have lov til at hæve og det gælder også for de opskrifter, der gives i denne kogebog. Men har man en sød tand og vil gerne bage glutenfrie kager, så er denne kogebog det bedste bud.

4. Bag Glutenfrit

Vores nummer 4 på listen over bedste kogebøger

Bag Glutenfrit indeholder som navnet antyder kun bageopskrifter. Opskrifterne spænder dog bredt, da der både findes opskrift på glutenfrie pandekager, tærtebunde og pizzaer. Billederne i bogen er fantastiske og fylder en med enorm inspiration og mod på at kaste sig ud i det glutenfrie bageunivers. Til gengæld indeholder bogen ikke lige så mange opskrifter og dybdegående forklaringer om metoden som Meyers Glutenfri Bageskole og føles derfor ikke lige så gennemført som kogebog.

5. Ægte Glutenfri

Ægte Glutenfri - En god glutenfri kogebog

Ægte Glutenfri er udviklet med enorm engagement og passion for det glutenfrie univers. Der ingen tvivl om at disse opskrifter er gennemførte og grundigt testet for at udvikle det helt perfekte resultat. Til gengæld kan ingredienslisten virker uoverskuelig, da den tit indeholder
Xanthan gum og/eller Tapiokamel. Da dette ikke er ingredienser vi normalt har i køkkenskabet, kræver det en ekstra indsats at kaste sig ud i disse opskrifter. Men hvis har mod på at følge opskrifterne hele vejen (med alle ingredienserne), så er resultatet også det værd.

Dette var vores guide til de 5 bedste glutenfrie kogebøger på markedet. Vi håber, det har givet dig den inspiration du ledte efter. Mener du at der en glutenfri kogebog, som vi helt bestemt burde have på vores top 5, så skriv endelig en kommentar. Vi er kun glade for at kunne udvide vores glutenfrie horisont og få ny inspiration!

Se også

Derfor skal du bruge loppefrøskaller når du bager glutenfrit!

Opskrift: Glutenfri Havrebrød

Tilføj en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.