Glutenfri Pølsebrød

Glutenfri Pølsebrød

24. maj 2020 0 Af Nulgluten

Her kommer en opskrift på lækre glutenfri pølsebrød. Brødene kan bruges til glutenfri hotdog, eller blot som tilbehør til pølser eller andet godt fra grillen.

Vi har tidligere lavet en opskrift på glutenfri snobrød HER. Der var der meget fokus på, at dejen skulle være smidig og nem at sætte rundt om snobrødspinden. I denne opskrift på glutenfri pølsebrød er der i højere grad fokus på at skabe nogle luftige og dejligt svampede brød, som egner sig godt som hotdogbrød. Opskriften tager ikke voldsom lang tid i køkkenet, og kræver ikke noget avanceret køkkenudstyr. God fornøjelse!

Ingredienser – Glutenfri Pølsebrød (12-15 stk)

  • 200g glutenfri havremel (fås f.eks. HER)
  • 110g majsmel (fås f.eks. HER)
  • 100g rismel (fås f.eks. HER)
  • 25g gær
  • 6 dl vand
  • 1 æg
  • 25g sukker
  • 8g salt
  • 22g loppefrøskaller/husk (fås f.eks. HER)
  • Olivenolie til formene (fås f.eks. HER)

Bland de tre meltyper sammen i en skål, så du har det klar. I en anden skål piskes gær ud i vandet. Tilsæt æg, sukker og salt, og pisk til det hele er opløst. Tilsæt nu loppefrøskaller, og pisk intensivt i 10 sekunder. Straks efter tilsættes melblandingen. Pisk dejen igennem til den er jævn og ensartet.

Du skal nu bruge nogle firkantede aluforme eller silikoneforme. Smør formene med olie, og sæt nogle foldede stykker sølvpapir på højkant ned i formene, som deler formen op i forme til pølsebrød. Fordel dejen i formene. Dejen skal næsten have tykkelse som de endelige pølsebrød, men skal også kunne hæve lidt. Glat med en våd hånd dejen ud til kanterne, og lad dejen hæve 1-2 timer ved stuetemperatur.

Bag de glutenfri pølsebrød i en varmluftovn ved 250oC i 5 minutter, skru herefter ovnen ned til 230oC, og bag til brødene er gyldne.

Mange færdigbagte glutenfri pølsebrød

Se også

Glutenfri Bagning: De 5 mest uundværlige stykker udstyr

Glutenfri Spaghetti: Her er de bedste