Glutenfri Madbrød

Glutenfri Madbrød

4. oktober 2020 0 Af Nulgluten

Her kommer en opskrift på et fleksibelt glutenfri madbrød, som kan bruges til lidt af hvert. Madbrødet er super lækkert og luftigt, og i denne opskrift har vi puttet et lækkert peberfrugtfyld på toppen. Men du kan nemt erstatte fyldet med noget andet, hvis du foretrækker det 🙂

Dejen tager ikke særlig lang tid at lave, men skal lige have lov at hæve i et par timer på køkkenbordet. Så det er bare med at kaste dig ud i det. God fornøjelse!

Ingredienser – Glutenfri Madbrød (2 store)

Dejen:

  • 200g glutenfri havremel (fås f.eks. HER)
  • 110g majsmel (fås f.eks. HER)
  • 100g rismel (fås f.eks. HER)
  • 25g gær
  • 5,5 dl vand
  • 1 æg
  • 25g sukker
  • 8g salt
  • 20g loppefrøskaller/husk (fås f.eks. HER)
  • Olivenolie til formen (fås f.eks. HER)

Peberfrugtfyld:

  • 3 røde peberfrugter
  • 1,5 dl solsikkekerner (fås f.eks. HER)
  • 1 fed hvidløg
  • 0,5 dl olivenolie (fås f.eks. HER)
  • Salt
  • Citronsaft
  • Æbleeddike (fås f.eks. HER)
  • Revet ost til topping

DEJEN

Bland al melet sammen i en skål. I en anden skål piskes gæren ud i vandet, og derefter piskes også æg, sukker og salt ud i vandblandingen. Tilsæt nu loppefrøskallerne, pisk i 10 sekunder, og tilsæt straks efter al melet. Fortsæt med at piske godt i dejen til den er helt jævn og ensartet. Smør nogle passende forme med olivenolie. Du kan f.eks. bruge alu- eller silikoneforme. Fordel dejen i formene, gør dine hænder våde og glat dejen helt ud til kanterne. Dejen skal nu hæve ved stuetemperatur i 1-2 timer.

PEBERFRUGTFYLD

Stilk og kerner skæres fra peberfrugterne, og de snittes herefter i grove stykker. I en tykbundet gryde steges peberfrugten ved høj varme i lidt af olien, indtil de er blevet lidt møre. Skru ned på middelvarme, og tilsæt solsikkekerner og hakket hvidløg. Steg i nogle minutter til det hele har fået noget farve. Massen skal nu blendes sammen med den resterende olivenolile. Blandingen skal minde lidt om en grov pure. Smag nu til med salt, citron og æbleeddike efter ønsket smag.

Fordel fyldet over dejen, og tryk det lidt fast uden at presse for meget. Drys godt med revet ost udover fyldet. Bag i en varmluftsovn på 240oC i 30-45 minutter afhængig af tykkelsen på dejen. Kernetemperaturen skal være omkring 99oC og de glutenfri madbrød skal være flot gyldne, når de tages ud af ovnen.

Tip: Vil du være sikker på kernetemperaturen, skal du bruge et termometer. Du finder f.eks. et godt et HER.

Se også

Glutenfr Nudler – Her finder du dem

Glutenfri Lasagne