Glutenfri Lasagne

Lasagne! En super lækker ret, som næsten alle elsker. Desværre bruges der jo pastaplader til lasagne, og normal lasagne indeholder derfor gluten. Men faktisk er det slet ikke så svært at lave en glutenfri lasagne, det kræver blot at man har de rigtige ingredienser. Her kommer en lækker og nem opskrift på glutenfri lasagne med en hjemmelavet bechamelsovs. Lasagnen er virkelig lækker, og smager mindst ligeså godt, som en klassisk lasagne.

Til opskriften bruges glutenfri lasagneplader. Ved du ikke hvordan du kan skaffe dem, så kan du eventuelt læse vores indlæg om bedste glutenfri lasagneplader. Desuden skal der bruges en glutenfri mel til bechamelsovsen. Her har vi valgt at bruge en færdigblandet melmix som DENNE, som kan være rart at have, når man bare skal bruge lidt glutenfri mel. God fornøjelse!

Ingredienser – Glutenfri Lasagne

  • 1 pakke glutenfri lasagneplader (fås f.eks. HER)
  • 1-2 spsk glutenfri rasp (fås f.eks. HER)

Kødsovs:

  • 500g oksekød
  • 25g smør
  • 1 løg
  • 1 tsk salt
  • Peber
  • 2 tsk tørret timian, basilikum og/eller oregano
  • 1 dåse tomatpuré 140g
  • 1½ dl okseboullion

Bechamelsovs:

  • 25g smør
  • 3½ spsk glutenfri melmix (f.eks. denne melmix)
  • 6 dl mælk
  • Lidt salt og peber
  • ½ tsk muskatnød (fås f.eks. HER)
  • 175g ost

Kødsovs

Smelt smørret i en gryde. Tilsæt kød og det hakkede løg, og lad kødet brune. Tilsæt krydderier, tomatpuré og oksebouillon, og lad det hele simre ved svag varme i ca 15 minutter. Smag til.

Bechamelsovs

Smelt smørret i en gryde. Tilsæt melet under piskning, og pisk det godt sammen. Tilsæt halvdelen af mælken, og pisk godt undervejs. Bring det hele i kog. Tilsæt resten af mælken lidt efter lidt, mens du rører godt rundt i sovsen undervejs. Tilsæt krydderierne og osten. Lad sovsen koge til osten er helt smeltet. Smag til.

Find nu et ovnfast fad frem i passende størrelse, og fordel skiftevis et lag af henholdsvis kødsovs, glutenfri lasagneplader og bechamelsovs. Lasagnen skal altid slutte med et lag bechamelsovs. Drys til sidst med lidt glutenfri rasp. Bag lasagnen i en varmluftsovn ved 190oC i ca 25-30 minutter til overfladen er flot gylden. Lad gerne din glutenfri lasagne stå i 5-10 min på køkkenbordet, før den serveres.

Glutenfri lasagne klar til ovnen
Glutenfri lasagne klar til ovnen

Se også

Glutenfri Pizzabunde

Glutenfri Pasta – De bedste alternativer

2 Kommentarer Glutenfri Lasagne

  1. Ole4. april 2022 at 13:34

    Skift Lasagne pladerne ud med enten Hvidkål, eller med en bund af fintsnittede grøntsager (Kan købes i 500 grams poser næsten alle steder) for et sundt alternativ, da alle de stivelser er roden til alt ondt!

    Svar
    1. Peter 23. juli 2022 at 21:17

      Hej Ole
      Tak for dit råd. Det er helt sikkert et lækkert sundt alternativ, og lyder som noget der er værd at prøve. Dog vil jeg mene, at smagen så bevæger sig lidt væk fra en klassisk lasagne, som er udgangspunktet for denne opskrift:)
      Mvh Peter
      Medstifter nulgluten.dk

      Svar

Tilføj en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.