Nulgluten er månedens gæst i Teklas køkken

Nulgluten er månedens gæst i Teklas køkken

1. april 2019 0 Af Mie

Vi har været så heldige, at vi i marts måned har fået lov til at være månedens gæst i Teklas køkken. Som månedens gæst har vi svaret på spørgsmål om vores liv og vores formål med Nulgluten samt delt 2 af vores bedste opskrifter. Læs hele artiklen her!

I Teklas køkken deler Tekla ud af sine erfaring med glutenfri mad og madlavning. Hun skriver bl.a. om rejser, restauranter og oplevelser uden gluten. Derudover deler Tekla gode glutenfrie opskrifter og sine bedste tips til f.eks. glutenfri bagning. Med andre ord, Teklas køkken er et besøg værd!

Månedens gæst i Teklas køkken er personer eller sider, som Tekla finder inspirerende. Tidligere gæster har været Glutenfri Magi, Madgudinden og Cooking Club. Og selvom Nulgluten er nye i branchen, synes Tekla, at vi har fat i den lange ende med vores nemme og tilgængelig opskrifter. Derfor har vi altså fået lov til at være denne måneds gæst. Det er vi selvfølgelig utrolig stolte af!

I indlægget med Nulgluten som månedens gæst kan du bl.a. læse om hvorfor vi laver glutenfri mad, hvorfor vi startede Nulgluten og hvilken glutenfri ingrediens vi altid har lige ved hånden. Har du lyst til at lære os bedre at kende eller bare se to af vores bedste opskrifter, kan du læse hele artiklen her.

Vi siger tak til Tekla for at måtte være månedens gæst og glæder os over opbakningen til vores glutenfrie univers!