Mandelkage med Bær

Mandelkage med Bær

18. august 2019 0 Af Nulgluten

Denne lækre mandelkage med bær smager fantastisk, og giver med de mange friske bær en rar fornemmelse og smag af sol og sommer. Og så er kagen selvfølgelig 100% glutenfri! Der bruges nemlig slet intet mel til kagen, og generelt er det en nem og lækker kage at lave. Der skal dog bruges en springform som DENNE til mandelbunden, men ellers er opskriften lige til. God fornøjelse!

Ingredienser – Mandelkage med Bær

Mandelbund:

  • 200g sukker
  • 3 æg
  • 200g mandler (fås f.eks. HER)

Creme:

  • 1½ dl piskefløde
  • 1 spsk flormelis
  • 1-2 tsk vaniljesukker (fås f.eks. HER)
  • 1½ dl cremefraiche 38%
  • Friske bær til pyntning (jordbær, hindbær, blåbær, brombær eller lignende)

Sukker og æg piskes sammen. Hak mandlerne helt fint i en blender eller minihakker, og vend dem i æggeblandingen. Find en springform frem på ca. 20-23cm Ø. Sæt et stykke bagepapir i klemme i springformens bund eller smør den godt. Hæld dejen i formen. Bag dejen ved 170 oC varmluftsovn i 25-30 min til en gaffel eller strikkepind kan stikkes i kagen og trækkes op uden dej på. Lad kagen køle af i formen.

Pisk fløden til skum. Flormelis og vaniljesukker vendes i skummet sammen med creme fraiche. Fordel cremen på kagen. Kort før servering pyntes med bærrene på toppen.

Se også

Glutenfri Polentakage

Glutenfri Lagkagebunde