Glutenallergi i Skolen

Vi er her på nulgluten.dk blevet bedt om at skrive et indlæg hos hjemmesiden schoolstuff.dk om lidt råd og vejledning i forhold til at have glutenallergi i skolen. Hjemmesiden schoolstuff.dk beskæftiger sig med skole og uddannelse, og kommer med råd, inspiration og indlæg, som er relevante for alle, som har deres hverdag på en uddannelsesinstitution.

Du finder vores fælles artikel HER. Men vi tænkte at vi også lige ville dele indlægget med vores egne læsere.

Cøliaki og anden form for glutenallergi kan nemlig være noget af en udfordring at bære rundt på i skolen. Især når der er sociale arrangementer som involverer f.eks. fællesspisning, bliver glutenallergi et problem. Men her kommer nogle råd og hjælpemidler, som kan være nyttige for dig, som kender til disse problemer.

Kage i klassen

Et stort og ofte frustrerende problem er, hvis der uddeles kage eller snacks til klassen. Er man det eneste barn, som ikke tåler gluten, risikerer man nemlig at sidde og se de andre børn spise lækker kage, mens man som den eneste ikke må få noget.

Her kan det anbefales at købe nogle glutenfri kiks, kage eller lignende, som kan ligge i klassen. På den måde kan man også få noget sødt, når de andre i klassen gør det. Så føler man sig også som en del af fællesskabet.

Her er nogle eksempler på lækre glutenfri kiks som egner sig til formålet.

Cookies med saltet karamel og chokolade

Nogle glutenfri kiks til hverdagen i skolen

Her er et eksempel på nogle lækre glutenfri cookies, som altid er en vinder. Småkagerne indeholder saltet karamel og chokolade, og er lavet af Semper, som er kendt for deres kvalitetsprodukter af glutenfri bagværk. Disse cookies er nemme at have liggende i et klasseværelse.

Double chocolate cookies

Glutenfri chokolade cookies

Her er i stedet nogle chokoladecookies, hvis man er mere til det. Kagerne indeholder både chokoladestykker og kakao, og har derfor en god og lækker smag af kakao. Er også nemme at tage frem i klassen.

Er du interesseret i andre slags glutenfri cookies og småkager, så har Mecindo.dk samlet et stort udvalg af glutenfri småkager HER.

Det kan også være smart bare at have noget almindeligt slik. Meget slik indeholder dog gluten. Men Økovejen har lavet en side om glutenfri slik, hvor de har samlet alt deres slik, som er fri for gluten. Du finder siden om glutenfri slik HER.

Viden og forståelse

Overordnet set er det også vigtigt, at dem omkring én forstår hvad det vil sige at have glutenallergi. Det er for det første praktisk, at klassekammerater og klasselærere ved, hvilke produkter man skal undgå og være opmærksomme på. Det er vigtigt, hvis der f.eks. er fællesspisning, børnefødselsdage, skoleudflugter eller lignende.

Derudover er det også altid rart, hvis de andre i klassen ved, hvad man går i gennem. Det kan være svært at formidle direkte. Og her kan bøger faktisk være en stor hjælp.

F.eks. handler bogen Amalies glutenfrie verden om en pige på 8 år med cøliaki. Bogen beskriver i et børnevenligt sprog hvilke udfordringer og hverdagsproblemer, der er forbundet med glutenallergi. Du finder bogen HER.

Sådan en bog kan jo lånes ud til andre forældre, eller den kan bruges til en boganmeldelse eller fælleslæsning i klassen.

For lidt større børn kan bogen Vi kan ikke tåle gluten anbefales. Bogen handler om en familie, hvor 3 familiemedlemmer ikke kan tåle gluten. Bogen beskriver, hvordan familien håndterer det, og kommer også med meget viden og mange fif f.eks. til skole og rejser. Du finder bogen HER.


Der kan selvfølgelig være mange andre udfordringer end disse, men vi håber at indlægget kunne hjælpe. Har du selv nogle råd eller andre input, er du velkommen til at smide en kommentar.

Se også

Glutenfri Bagning: De 5 mest uundværlige stykker udstyr

Glutenfri morgenmad og morgenmadsprodukter

Tilføj en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *